Torsdag d. 15. Januar 1998 havde Bellevue Teatret premiere på forestillingen med – og af – de to herrer, der tegner komikerduoen Cirkus Montebello: Niels Olsen og Thomas Mørk.
Show kaldte de LAS VEGAS, og showet var en kærlig / satirisk tour de force gennem den amerikanske underholdningsindustri, hvor den absolut uforpligtende (…?) underholdning er i højsædet.
Men hvorfor netop LAS VEGAS ?
Jo, Las Vegas står jo netop for denne rene uforfalskede underholdning. Ingen problemer, ingen bekymringer, ikke noget som helst – kun underholdning. I showet kunne publikum opleve showdans, step, musicalsang, akrobat-artister, en Las Vegas boksekamp og meget mere. Alt sammen udført af de to: Monte & Bello.
Pressen skrev bl.a.:
• B.T. “gennemført musikalske”, “høj klasse”
• E.B. ***** “hyper morsomt show”, “hylende grinagtigt”
• Jyll.P. “Plat og intelligent”, “gudbenådede komikere”