Elegant stand up

Mads Keiser har gennem mange år arbejdet med blandingen af stand-up-comedy, og videnskab.

Han har gennem en årrække været en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere. Han har været vært på DR og TV2, skuespiller på Det kongelige Teater, spillet revy. Og så har han en skummel fortid med Peter Kær og Michael Carøe i gruppen PLAT – fortidens svar på et cremet boyband.

Har siden 1980 arbejdet professionelt i underholdningsbranchen som journalist, tekstforfatter, underviser, medietræner og studievært på DR og TV2 mm. Har lavet adskillige solo-shows, blandet andet “Enestående” på Bellevue Teater og “Tango med Charles” på Betty Nansen Teatret.

Uddannet på Statens Teaterskole og Journalisthøjskolen i Århus og har en master i Oplevelsesøkonomi fra Roskilde Universitet.

Book ham som ordstyrer og konferencier. God stemning, klarhed, engagement, “fornemmelse for salen” er stikord, når jeg arbejder som ordstyrer/moderator på møder, debatter, konferencer og som dirigent på generalforsamling. Forberedelse er alfa og omega. Og her trækker han på sine mange års arbejde som tv-vært, journalist, foredragsholder og entertainer.

Mads er aktuel med flere foredrag:

Han, Hun & Forskellen 

ET UNDERHOLDENDE FOREDRAG OM KVINDER OG MÆND

Er mænd fra Mars og kvinder fra forstanden? Og i en tid, hvor kommunikation er gud og følelser er trumf, hvem er så efterhånden det stærke køn? Hvorfor bliver mænd altid så sølle, når de er syge, men nægter samtidig at gå til læge? (Svaret har noget at gøre med at få bidt struben over!). Ødelægger testosteron mænds evner til at sortere vasketøj, og hvorfor lyver kvinder bedre end mænd? Hvad tænker mænd på, når de siger, de ikke tænker på noget? Hvilket køn laver flest “lyttelyde”, og hvilket køn er eksperter i at stille spørgsmål, det andet køn ikke kan svare på. Hvad har penismisundelse og kvinders humoristiske sans med hinanden at gøre?

Hvad er fakta, hvad er fordomme – og pokker hvad siger videnskaben til det hele?

Få svarene i Han, Hun & Forskellen, en svært underholdende blanding af grin, fakta og alvor. Her får begge køn får kærligheden at føle. Man genkender og griner lidt af sin partner – og rigtig meget af sig selv.

Humor på arbejdspladsen og andre festlige lejligheder

ET FOREDRAG OM AT VENDE HVERDAGENS TRIVIALITETER OG IRRITATIONER TIL NOGET SJOVT

Aktiv brug af humor kan fuldstændig ændre stemningen på en arbejdsplads. Det øger arbejdsglæden, giver nærvær, nedbringer sygefraværet. Det skaber kort sagt trivsel. Overalt i hverdagens trummerum og små irritationer gemmer der sig sjove historier og gode grin. Og det gør der, fordi vi er mere ens end vi tror. Vi er alle lidt små-uhumske, når ingen kigger. Vi har alle sammen nogle nøgler liggende i en skuffe, som vi ikke aner hvad er til. Og noget gammel medicin i toiletskabet, vi egentlig ikke har brug for mere. Vi kender vores stjernetegn, men ikke vores blodtype. Vi bruger timer på at spare 500 kr på en flyrejse, men orker ikke at bruge et minut på at forstå vores pensionsordning. Den bedste latter ligger i det vi har tilfælles. Ikke det der afskiller. Når grinet kommer af genkendelse, så bliver humoren inkluderende – og den humor fungerer når man skal holde en tale, skrive et indlæg, give en meddelelse, sætte en stemning, få et budskab til at hænge fast mm.

Humor på arbejdspladsen og andre festlige lejligheder er grundkursus i hvordan man bruger humor aktivt, spækket med en masse sjove eksempler

Oplevelse!

OPLEVELSESØKONOMI; SKÆG, SNOT ELLER MENINGSGIVENDE FORRETNING.

Ligger lykken og gemmer sig i lugten af nyt køkken? Og kan ma slå søm i en solnedgang? Hvorfor kan man tage 15 kr. for en flaske postevand? Og vil man virkelig betale ekstra for at plukke sine egne jordbær? Har en mand en Weber grill, fordi han gerne vil grille? Eller griller han, fordi han gerne vil være en mand med en Weber grill? Hvad ligger der bag de oplevelses-økonomiske begreber som autenticitet, transformation, brugerinddragelse og co-creation? Hvad definerer den gode og den virkelig dårlige oplevelse? Svar: Det drejer sig om følelser og mening og merværdi. “Oplevelsesøkonomi” er tidens mode-ord – og det handler om alt fra livsstil, turisme og markedsføring af koncerter til branding og tilbud om identifikation. Men hvad er det, hvad kan det, og hvor meget er Keiserens nye klæder?

Oplevelse! er en underholdende gennemgang af oplevelsesøkonomiens ABZ. Af en Master i Oplevelsesøkonomi.