Hvad enten han giver den som en storsnakkede Johannes Møllehave strandet på en tømmerflåde, den lårsvingende cremekonge Ole Henriksen, en gnækkende Ole Thestrup eller tryllekunstneren Folmer Sebastian Jepsen med den magiske kalkun er der garanti for gummiansigter, speedsnak og forrygende skarpe parodier.
Der kan meget vel blive gensyn med dem alle, når Andreas Bo Pedersen går på.
Han er kendt fra Cirkusrevyen, TV2’s Nyhedsministeriet, Loyal Shakespeare Company, Pejserevyen og meget andet, men nu har han spændt hjelmen og er klar til at stikke af fra hovedfeltet i et soloshow, hvor han går efter førstepladsen, men alligevel må stille spørgsmålet: Er vi danskere så bange for det ansvar, det fører med sig at være nummer et, at vi i virkeligheden hellere vil forblive den evige toer?
Den anonyme hjælperytter er musikeren og tekstforfatteren Carsten Colling, som blandt meget andet er manden bag sketchen Frokost med mor, som mere end én million mennesker har set på You Tube.
Book ham nu!