 |
GuitaristenTroels Skovgaard
Ørkenens Sønner har grundet den hidtidige guitarist Ole Ousens sygdom måttet vælge ny guitarist til det kommende show.
Troels udgik fra Musikkonservatoriet i midten af 1980’erne og har siden dels arbejdet med egne projekter, dels indgået en lang række musikalske sammenhænge.
Her er hans egen udlægning:
Jeg begyndte at spille guitar i 12 års alderen da jeg hørte Beatles albummet Abbey Road.
Jeg lærte ligesom de fleste andre at spille ved at lytte til tidens helte som Beatles, Led Zeppelin, Deep Purple, Jimi Hendrix, Eric Clapton og senere Steely Dan, Doobie Brothers, the Eagles og mange flere.
Jeg forvildede mig oveni købet ind på klassisk musikkonservatorium i et par år, men Fernando Sor og Carl Maria von Weber klarede ikke rigtig konkurrencen med Hendrix og CO.
Da jeg forlod konservatoriet i 1981 var kollegerne i hjembyen Aalborg drejet ret meget på den danske ”Råberock-bølge” repræsenteret af Kliché, TV2 og den slags, så jeg fandt, at det var klogest at forlade byen i samme åndedrag for at se om der skulle være nogen i Kbh. der havde lidt mere sans for groove, melodi og harmoni. Det resulterede, efter et par år, i dannelsen af Bamboo Brothers, som eksisterede i godt 10 år og udgav Albums ‘ene ”No easy way” og ”Bamboo Brothers” Jeg komponerede bl.a. gruppens mest spillede sang ”Johnny told Susie” Sideløbende med BB var jeg involveret i mange andre projekter og spillede med folk som Tamra Rosanes, Hanne Boel, Savage Rose og mange andre udover at jeg var med i div. husorkestre på TV. Her må jeg fremhæve mit medlemsskab af Bob Ricketts orkester, hvor vi har backet det meste af toppen af poppen i DK, men også turneret med Bobs egne ting. Efter BB´s opløsning producerede, arrangerede jeg albummet ”Lyv mig natten lys” med sangerinden Laura Illeborg. Jeg komponerede også hovedparten af sangene. Albummet blev nomineret til 2 Grammys i 1997.
I slutningen. Af 90´erne fik jeg tilbudt at indspille mine egne ting i det gl. Werner Studio og gik i længere tid og rodede med min egen musik som jeg i 2001 fik mixet i Feedback studiet i Aarhus. Den officielle udgivelse fandt dog første sted i 2003 på Selina Records. Albummet hed helt enkelt ”Troels Skovgaard” Singlen ”Till I found you” som kom i rotation i 2003 på P4 og blev der til slutningen af 2009. Mit andet album ”No matter how far I go” fra 2006 var et dobbeltalbum med en vokal CD og en instrumental CD.
Fra Dobbeltalbummet har ”Dive for pearls” m Toots Thielemans som gæst og 3 andre sange roteret pænt på P4. Min sidste udgivelse indtil videre, er en nyindspilning af bluesnummeret ”Talk too much” (fra debutalbummet) som fandt vej til finalen i en international bluessangskriverkonkurrence i 2007. Finalen blev afoldt i Finland så nummeret fik også airplay der, og nåede faktisk helt til en australsk bluesradiokanal. I 2010 har No matter how far I go albummet også fået airplay på en Makedonsk blueskanal.
Begge albums har fået anmelderroser i udlandet. Dobbeltalbummet fik fx 10 ud af 10 stjerner på det Engelsk/finsk/ungarske ”Rock Uniteds website.
I 2008 og 2009 har jeg komponeret sange til albummet Moments m Bamboo Brothers og lavet en del af indspilningerne hertil i mit hjemmestudie. Moments udkom (i al hemmelighed i DK) i 2009 (!), men fandt dog vej til det australske website “My Global Mind” hvor det blev anmeldt og fik 10 ud af 10 stjerner. I skrivende arbejder jeg på mit tredje soloalbum med mit band som er bassisten Dan Rasmussen, Perkussionisten Rune Olesen, trommewizzard Niels Ratzer, Keyboardmand og sanger Michael Sunding og min smukke datter Mikala Bosetti på backup og lead-vokal.
|